Få større skattefradrag for omkostningerne, end der er brugt
For at fremme forsøgs- og forskningsaktiviteterne i Danmark, og dermed konkurrenceevnen, får virksomheder nu større skattefradrag for omkostningerne, end der er brugt.
Fradragets størrelse
Man får nu fradrag med op til 10% mere end der er brugt. Men det indføres over nogle år. I 2018 og 2019 får man fradrag med 101,5 procent. I 2020 er det 103 procent. I 2021 og 2022 er det 105 procent. I 2023-2025 er det 108 procent. Og i 2026 er det 110 procent.
Får man penge for at lave forsøg og forskning
Nej. Men skattemæssigt er incitamentet sat op. Hvis et selskab bruger 100.000 kr. hvert år til forsøg- og forskningsomkostninger, vil skatteværdien (fx reduktion af positive skattebetalinger) være 2018: 22.330, 2019: 22.330, 2020: 22.660, 2021: 23.100, 2022: 23.100, 2023: 23.760, 2024: 23.760, 2025: 23.760, 2026: 24.200.
År |
Fradrag |
Skatteværdi |
2018 |
101,50% |
22.330 |
2019 |
101,50% |
22.330 |
2020 |
103% |
22.660 |
2021 |
105% |
23.100 |
2022 |
105% |
23.100 |
2023 |
108% |
23.760 |
2024 |
108% |
23.760 |
2025 |
108% |
23.760 |
2026 |
110% |
24.200 |
Få penge udbetalt fra SKAT / skattekreditordningen
Skattekreditordningen medfører at virksomheder kan få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra forsøgs- og forskningsudgifter mv., der er straksafskrevet. Der kan for hvert indkomstår højst udbetales skatteværdien af 25 mio. kr. Og der kan højst udbetales skatteværdien af det faktisk anvendte beløb. Dvs. at hvis der er brugt 100.000 kr., kan man max få udbetalt 22.000 kr., og altså ikke skatteværdien af det ekstra fradrag på op til 10%.
Hvad omfatter forsøg og forskning?
Der er tale om omkostninger til ”anvendt forskning” dvs. originale undersøgelser, som retter sig mod at tilegne sig ny videnskabelig eller teknisk viden og forståelse. Omkostningerne skal have et kommercielt formål – altså ikke et abstrakt videnskabeligt formål.
Omkostninger til maskiner, inventar og øvrigt driftsmateriel samt fast ejendom kan generelt ikke fradrages, selvom det anvendes til forsøg/forskning/råstofefterforskning. Dette afskrives efter de normale regler. Dog kan driftsmidler og skibe som anvendes til forsøgs- og forskningsvirksomhed (og altså ikke råstofefterforskning), straksafskrives.
Kontakt os, hvis du vil høre mere.